Guide til at undgå overspringshandlinger

Du er ikke den eneste, der har et problem med overspringshandlinger.

Newtons første lov:

Sagt uden fysik-ornamenter: Hvis et legeme ligger stille, vil det typisk fortsætte med at ligge stille.

Kan du høre det? Hele universet overspringshandler.

Med ordet ’legeme’ mente Newton nok ikke din krop. Men det gør jeg, og du må leve med, at jeg muligvis overskrider en grænse her. Jeg tænker simpelthen på din krop.

For det er dit legeme, der udskyder den alvorlige snak med chefen. Græsplænen, der skulle være slået. Præsentationen, du burde være gået i gang med. Rapporten, du skulle have læst. Telefonopkaldet til kunden. Bilagene. Tidsregistreringen. Åh gud, tidsregistreringen.

Men når din krop står stille overfor en svær, kedelig eller angstprovokerende opgave, så vil den typisk fortsætte med at stå stille. Og ind ad døren kommer en horde af overspringshandlinger.

Det er helt normalt at overspringshandle. Og dumt. Og skadeligt. Men det er også noget, du kan gøre noget ved.

Så i denne episode skal vi i dybden med problemet. Her er min plan. En raket med tre trin:

Lad os komme i gang.

DE TRE TYPER AF OVERSPRINGSHANDLINGER

På engelsk kaldes det at overspringshandle for ‘procrastination’. Ordet stammer fra latin – procrastinare – som betyder ‘at udskyde til i morgen’. Det andet sted, ordet låner sin betydning fra, er det græske: ’Akrasia’. I fri oversættelse 20 år efter mit 7-tal i Oldtidskundskab betyder det at ’handle imod bedre vidende’.

Bang: Du udskyder noget, du ved, du burde fikse nu = overspringshandling.

Jeg vil dog argumentere for, at der findes minimum tre forskellige typer af overspringshandlinger. Og at du skal kunne skelne mellem dem i din diagnose for at få succes med recepten.

Her er de tre typer:

TYPE 1: KLASSIKEREN

Denne type er den mest genkendelige for mange af os. Her er det tydeligt for alle, at vi overspringshandler. Min egen klassiker er, at jeg dagligt logger ind på Ekstrabladet.dk og læser om Medinas kærlighedsliv, overdrevne vejrudsigter eller den topløse healer Chrissy (seriøst, det er i skrivende stund dagens ret).  Det interesserer mig ikke, jeg hader alt ved det. Jeg får det ikke bedre af det. Men jeg gør det dagligt.

Ofte vil guides, der forsøger at hjælpe dig med at undgå overspringshandlinger udelukkende fokusere på denne type overspringshandling. Altså her, hvor du tydeligt surfer på sociale medier, køber børnetøj eller ringer til venner i arbejdstiden. Den er også vigtig, men det er kun begyndelsen.

TYPE 2: ALIBIET

Type 2 er lidt mere besværlig. Vi kalder den for Alibiet. Når vi bruger alibiet, så løser vi lette ting for at undgå svære ting. Du svarer på uvigtige mails frem for at gå i gang med rapporten eller tage konflikten med kollegaen. Det er også en overspringshandling, men du har givet dig selv et alibi for at sløre morderen.

Det snedige ved den er, at vi jo arbejder: Vi føler ikke, at vi overspringshandler. Men det er sgu stadig Procrastinare med Akrasia ovenpå. For du laver jo x for at undgå y. Og det kræver ikke Hercule Poirot at udrede trådene.

TYPE 3: KRYPTONITTEN

Den sidste er den mest oversete. Og mest skadelige.

For der findes en kryptonit for forandringer. Og det er: Snak om forandringer. Planlægning af forandringer. Møder om forandringer. Seminarer om forandringer. Papkort og post-it’s med forandringer skrevet på. Altså alt det, vi gør, som lægger op til forandringer, men som ikke i sig selv er forandringer.

Den amerikanske forfatter James Clear har navngivet fænomenet. Han kalder det for forskellen på motion og action.

Når vi er ’in motion’, så planlægger, lærer og ’strategizer’ vi. Det er adfærd, som (måske) er vigtig, men du kan kende adfærden på, at den ikke i sig selv giver et resultat.

Når du derimod er i action-mode, så handler du. Og du kan kende action-adfærd ved, at den i sig selv giver direkte resultater.

Problemet med motion er, at vi føler, vi allerede er i gang. Vi har ’sat det på dagsordenen’. Men når vi zoomer ind, er det ren motion. Det er møder, personaleseminarer, research, manifester, visioner, missioner og sessioner med papkort og post-it’s. Det er ren motion. Ingen action.

Motion snyder os, fordi det føles som handling. Vi er jo i gang, vi har lige brugt en hel personaledag på det. Jeg er jo i gang med teksten, se min synopsis.

Men det giver ikke et direkte resultat at formulere en strategi i et lukket konferencelokale. På samme måde, som man ikke bliver tyndere af at læse om sunde opskrifter. Du bliver, hvad du spiser. Ikke hvad du læser.

Motion er attraktivt, fordi det er mindre besværligt end action. Det er mindre konfliktfyldt end action. Det er mindre utrygt og usikkert end action.

Derfor ender mange forandringsforsøg med et helt skævt blandingsforhold mellem motion og action, eller i mange tilfælde som ren motion, hvor vi sætter ’samarbejde’ på dagsordenen til vores kick-off. Men intet har ændret sig næste uge.

Et godt spørgsmål at slutte dette afsnit på: Er det muligt at ramme alle tre typer af overspringshandlinger samtidig? Nej, det er næsten umuligt. Lige bortset fra det paradoksale mirakel, hvor du sidder og læser om overspringshandlinger, og du i virkeligheden burde lave noget andet. Men okay, hvad er oddsene for det?

SEKTION 2: HVORFOR GØR VI DET?

Hvis du er som mig, så undrer du dig ofte over, hvorfor du påfører dig selv skade ved at læse om Medina og Chrissy.

Hvorfor!?

Og selvskade er faktisk det rigtige ord at bruge her. Ifølge den amerikanske professor i psykologi, Tim Pychyl, som har forsket i fænomenet i årevis, er overspringshandlinger netop en form for selvskade. Han siger, at vi bruger overspringshandlinger, fordi vi ikke er i stand til at håndtere de negative følelser, som den givne opgave udløser.

Overspringshandlinger skyldes altså ikke en karakterbrist eller dårlig håndtering af tid og opgaver, men er en indbygget metode til at håndtere negative følelser og udfordringer forbundet med en given opgave. Det kan være følelser som kedsomhed, usikkerhed, tvivl om egne evner, frustration, frygt og så videre.

Og det er en vigtig pointe at nagle fast til tavlen tidligt i teksten: Overspringshandlinger handler ikke om at styre din tid, men om at styre dine følelser.

Så for at finde forklaringen har vi brug for endnu en raket med tre trin. Vi starter med den indre konflikt mellem dit nutids-jeg og dit fremtids-jeg. Dernæst ser på, hvorfor det faktisk giver mening at udskyde opgaverne. Til sidst kigger vi på de psykologiske faktorer i selve situationen.

Vi starter med nummer 1.

1. VORES FREMTIDS-JEG ER EN FREMMEDARBEJDER

Vi mennesker er fra naturens side bygget til at prioritere kortsigtede frem for langsigtede behov. Forskerne kalder det vores present-bias. Vi vægter en belønning, som vi kan få nu, højere end en større belønning, som vi får på et senere tidspunkt. Og denne skævvridning bliver stærkere, jo tættere vi kommer på nuet.

Som jeg skrev om i Politiken for nyligt, vil det fx sige, at mange mennesker vil foretrække at få 100 kroner i dag frem for at få 200 kroner om en måned. Men står valget mellem at få 100 kroner om et år eller 200 kroner om et år og en måned, vælger de fleste at vente den ekstra måned på at få den større belønning.

Men spørgsmålet er det samme: Vil du vente en måned på at få 100 kroner? Det eneste, der er ændret er, om vi har ændret folks perspektiv væk fra det besnærende ’nu’.

Det er evolutionært betinget. For det er jo vigtigere, at vi får noget at spise i dag, end at vi får noget at spise om en måned. At sørge for at vi får noget at spise om en måned, må være en andens problem.

Og det er faktisk lige præcis sådan, vores hjerne fungerer. Forskning viser, at vi opfatter vores fremtids-jeg mere som en fremmed person end en del af os selv

Når vi udskyder de vigtige opgaver til senere, bliver de i ordets egentlige forstand en andens problem. Så hvorfor skulle jeg løse dem nu, når en anden kan gøre det i fremtiden?

Er det ikke sjovt? Altså fagligt sjovt?

2. VI BLIVER BELØNNET FOR OVERSPRINGSHANDLINGER

Tendensen til at favorisere nutids-jeget er en essentiel del af problemet med overspringshandlinger. Og det bliver endnu værre, fordi vi faktisk får en belønning for at udskyde opgaven. Belønningen består i, at vi slipper for at løse den ubehagelige opgave lige nu. Dejligt.

Og en øjeblikkelig gevinst er altid mere lokkende for vores biologi end udsigten til en abstrakt gevinst i fremtiden.

For eksempel:

Med andre ord: Du bliver belønnet for din overspringshandling. Øjeblikkeligt. Og det er den måde, vaner bliver bygget på. Hjernen gentager mønstre, hvor den oplever øjeblikkelige gevinster.

For at træne dig i disse uheldige vaner timer hjernen ofte udsendelsen af dopamin til lige nøjagtig det tidspunkt, hvor du giver slip. Lige i det sekund, hvor du siger til dig selv:

”Jeg tjekker lige LinkedIn.”

Lige der, wush, så flyder dopaminen.

Det kender man fra forskningen i overspisning og cravings, hvor den egentlige belønning ligger i det sekund, vi vælger at give slip på slankekuren og forbuddene. Der bliver vi belønnet massivt.

Så jo flere gange, du overspringshandler, jo stærkere bliver vanen.

Den sidste årsag til overspringshandlinger skal vi finde i selve situationen.

3. DE FIRE FØLELSESMÆSSIGE STIKORD I SITUATIONEN

Så lige for at samle op. Der er altså en konflikt mellem nutid og fremtid. Og du bliver belønnet for at udskyde dine opgaver. Vi er lige ved at være i mål med ’Hvorfor’ nu. Vi mangler bare den sidste kategori: De fire følelser i selve situationen, der kan skabe overspringshandlinger.

Her er de.

SEKTION 3: SÅDAN FIKSER VI DET

Tak for tålmodigheden. Nu er vi nået til, hvad vi kan gøre ved det.

Her er strukturen:

Forestil dig en fuld onkel til en fødselsdag, der udråber 8 korte og tre lange. Forestil dig, at de første 8 korte er struktureret i tre kategorier og de tre lange er redningsplanker. Forestil dig en fødselsdagsmetafor, der kollapser for øjnene af forfatteren.

Okay, lev med det. Der er mange ting, du kan gøre.

Lad os komme i gang. Vi starter med 8 korte i tre kategorier.

KATEGORI NUMMER 1: GØR DE VIGTIGE OPGAVER LETTE

Jo lettere, det er at gøre det rigtige, jo større er sandsynligheden for, at du gør det. Her finder vi tre redskaber.

1. Start med forvirring

Det er helt normalt at være forvirret og overvældet, når du begynder på en ny opgave – især hvis du aldrig har lavet opgaven før.

Derfor kan du snyde hjernen ved at bygge forvirring ind i opgaven. Forvirret?

Sæt ‘Skrig ind i min pude’ eller ‘Find ud af, hvad fanden der foregår’ øverst på din to-do-liste, hvis det hjælper med at få dig i gang.

Det er okay ikke at ane, hvor du starter.

2. Brug 2-minutters-reglen

En god teknik til at undgå overspringshandlinger er 2-minutters-reglen: Første trin skal kunne klares på to minutter. Det skal være stupid easy.

Alle opgaver kan skaleres ned til to minutter.

Med denne teknik kan du overkomme mange af de problemer, vi skitserede ovenfor. Både lav energi, uklarhed og utryghed.

3. Læg svære opgaver på gode tidspunkter

Som nævnt er vi alle ramt af lav energi i løbet af dagen. Løsningen på dette problem er ikke at kæmpe dig igennem. Løsningen er at lægge dine opgaver på de tidspunkter, du har mest energi.

Som jeg skrev om i en tidligere episode, så kommer motivation i bølger. De fleste af os ved godt, hvornår vi er mest produktive på en dag.

Og de timer skal være hellige. Du skal kæmpe for at undgå møder og bekæmpe lysten til at alibi-handlinger og snik-snak.

I denne periode ligger udfordrende arbejde. Og det er også her, at du skal lægge dit action-arbejde. For det er næsten altid sværere end motion.

KATEGORI 2: GØR DE LETTE OPGAVER SVÆRE

Denne kategori er den omvendte version af første tip: Her skal du gøre den adfærd, du gerne vil undgå, sværere at udføre.

Igen får du tre redskaber:

1. Fjern fysiske stikord

Den mest effektive måde at ændre din adfærd på er at ændre dit miljø. Du kan sikkert godt regne ud hvorfor.

Som jeg skrev i Jytte-bogen, har alle vaner stikord. Stikord er de fysiske eller psykiske remindere, der sætter gang i vores gode og dårlige vaner. Overspringshandlinger har også stikord. Så fjern de stikord, som udløser dem.

Her er et par eksempler:

Når dine omgivelser ikke længere giver dig stikord til at overspringshandle, bliver det hele meget lettere.